2015 – 2016: Quintus

Koncert med Quintus til Fredericia Musikforenings generalforsamling, 7. april 2016

Medlemmer:
Violin: Toke Hansenius
Violin: Marie Brinck-Jensen
Viola: Annemarie Nørhede Jakobsen
Cello: Anne-Sofie Thåstrup Mejlbjerg
Kontrabas: Lars-Bo Hermansen

quintus

Toke Hansenius fra Aarhus er 20 år gammel og har spillet violin siden han var 5 år. Han har i sommers færdiggjort MGK i Viborg og får nu undervisning ved Mo Yi på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han studerer på første år. Toke er vinder af Skiveegnens Musiklegat 2015 og spiller som fast medlem i Det Danske Ungdomsensemble (DUEN)

Marie Brinck-Jensen fra Fredericia er 16 år og har spillet violin siden hun var 7 år. Hun får undervisning af Arne Balk-Møller på Den Kreative Skole i Fredericia, og har lige bestået sin optagelsesprøve til MGK i Kolding med karakteren 10. Marie har deltaget i flere konkurrencer, bl.a. Øresunds Solist konkurrence og Jacob Gades violinkonkurrence, og har også spillet som solist med Fredericia Byorkester og Sinfonietta Fredericia.

Annemarie Nørhede Jakobsen fra Fredericia er 21 år og har spillet bratsch siden hun var 18 år, efter at have spillet violin fra hun var 8 år. Hun får undervisning ved Michael Malmgreen og Johannes Eskær på MGK i Kolding, hvor hun studerer på tredje år. Annemarie skiftede fra violin til bratsch på første år på MGK, og siden er det virkelig gået fremad, da hun nu studerer på Syddansk Musikkonservatorium i Odense. Annemarie har desuden spillet som solist med Fredericia Byorkester og Sinfonietta Fredericia.
Annemarie har modtaget flere priser og legater, blandt andet fra Soroptimisterne i Fredericia, MGK Kolding og Jakob Gades Strygerkonkurrence.

Anne-Sofie Thåstrup Mejlbjerg fra Tommerup er 21 år og har spillet cello siden hun var 5 år. Hun får undervisning af Niels Ullner på Syddansk Musik-konservatorium i Esbjerg, hvor hun studerer på cello og pædagogik første år. Anne-Sofie gik på MGK Fyn inden hun blev optaget på Syddansk Musikkonservatorium, og har i tiden på MGK deltaget i mange masterclasses og stævner med fokus på kammermusik og orkesterspil.

Lars-Bo Hermansen fra Middelfart er 19 år og har spillet kontrabas siden han var 11 år. Han får undervisning ved Maria Møller-Jørgensen på MGK Fyn, hvor han går på andet år. Lars-Bo skiftede i 2006 fra violin til bas, og har stormet fremad siden da. Han startede på Den Kreative Skole i Fredericia, kom i 2009 ind på den Fynske Talentskole, og på MGK i 2012, og har desuden spillet som solist med Sinfonietta Fredericia.

Program
W.A. Mozart: Divertimento i D-dur
I. Allegro
II. Andante
III. Presto

Carl Nielsen(arr. Quintus efter Johannes Andersen): Underlige Aftenlufte

Lars-Bo Hermansen: Strygekvintet i F-dur
II. Allegretto scherzo – Moderato – Allegretto scherzo
III. Andante

J. Haydn: Abschiedsquintett (efter Afskedssymfonien)
I. Allegro assai

A. Dvořák: Zwei Walzer, op. 54, Nr. 1