Den koreanske pianist Young Choon Park begyndte at spille klaver allerede som 4-årig. Hun gav sin første koncert som 7-årig og spillede som 9-årig Beethovens første klaverkoncert med Seoul Symphony Orchestra. Hun blev uddannet på konservatorierne Juilliard i New York og i München.
Hun er en meget flittig og rutineret koncertpianist. 450 koncerter i 25 lande er det indtil nu blevet til i Young-Choon Parks 10-årige karriere.
Verden over roser anmelderne Young-Choon Parks spil og benytter ord som kraftfuldt, flammende, lidenskabeligt og teknisk mesterligt.
Program:
Mozart: Sonate i A-dur
Debussy: ”Pour le Piano”
Beethoven: “Pathétique” og “Appassionata” sonaterne
Programnoter:
Mozart begynder sin klaversonate nr. 11 i A-dur med et simpelt tema, der er udgangspunkt for en række variationer. Herefter følger en menuet og som afslutning en finalesats, der har gjort sonaten kendt. Det er den populære ”alla turca”, der betyder ”i tyrkisk stil”. På Mozarts tid var det på mode med tyrkisk kolorit. Han prøver at efterligne slagtøjseffekter fra de tyrkiske militærorkestre.
Debussy komponerede sin suite for klaver i tidsrummet fra 1896 til 1903. I den indledende sats bruger han en bred palet af klangfarver. I den intime anden sats kan man spore inspiration fra hans gode ven Eric Satie. Den afsluttende sats er energisk og udadvendt.
Beethovens klaversonate nr. 8 i c-mol fik allerede ved udgivelsen i 1799 betegnelsen ”Grande Sonate pathetique”. Det er da heller ikke helt forkert at betegne den som patetisk, da den er højtidelig og gribende i sit følelsesfulde udtryk. For første gang i en klaversonate begynder Beethoven med en langsom indledning til første sats. I anden sats får vi lov at nyde den meget smukke sangbare melodi. Sonaten afsluttes med en hurtig rondo.
Beethoven syntes selv, at hans klaversonate nr. 23 i f-mol ”Appassionata” var den bedste af hans sonater. Hans eftertid regner den også for at være et højdepunkt inden for den klassiske klaversonate. Det er et lidenskabeligt drama. Den er komponeret i den periode i Beethovens liv man har kaldt for den heroiske, hvor han komponerede værker som Eroica og Skæbnesymfonien. Man har sammenfattet disse værker til at hans budskab var ”gennem kamp til sejr”. Her skiller ”Appassionata” sig ud ved en pessimistisk holdning. Kampene er der, men sejren udebliver. Første sats er dyster. Der er ganske vist et lyrisk sidetema i dur med en skønhed, der minder om Schubert, men det høres kun i få sekunder før det forvandles til desperation. Anden sats har også en smuk koralagtig melodi, der varieres i et stadigt højere leje, men det afbrydes pludseligt af en dissonerende akkord, der indleder en hastig finalesats, der ender i vild desperation.