Onsdag den 5. maj kl. 20.00
Fredericia Teater
Dirigent: Anne Cathrine Kielland Lund
Solister: Niklas Walentin Jensen, violin – Camilla Egholm, fløjte og Jonas Egholm, guitar
Billedet er taget af fotograf Geert Mackjewski Usedom ved Usedom Musikfestival 2008. Niklas spiller på en A. Granzino-violin fra 1696 udlånt af Augustinus Fonden.
Solisten i Mendelssohns violinkoncert er et af Danmarks største unge violintalenter 16-årige Niklas Walentin Jensen fra Stege. Kun 13 år gammel vandt han 2.pladsen i DR2´s Spil for Livet i 2007. Han studerer allerede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han blev optaget sidste år.
Niklas har allerede optrådt som solist og koncertmester med flere orkestre her i landet og i udlandet. Og han har vundet mange konkurrencer. Foruden Mendelssohns Violinkoncert, spiller Niklas også Johan Svendsens Romance for violin og orkester.
Efter at have vundet en 3. plads i Talent 09, er duoen Camilla og Jonas Egholm på kort tid blevet kendt over hele landet. De spiller sig lige ind i folks hjerter. Denne aften stiller de op hver for sig sammen med okestret. Camilla, der er 14 år, er solist på fløjte i De salige ånders dans af Gluck. Jonas, hendes bror på 12, er solist på guitar i Rodrigos Fantasia para un gentilhombre, 1.sats.
Program:
Carl Nielsen: Saul og David, forspil til 2.akt
Gluck: De salige ånders dans
Mendelssohn: Violinkoncert opus 64
Carl Nielsen: Orientalsk festmarch
Rodrigo: Fantasia para un gentilhombre
Strauss: Kejservalsen
Johan Svendsen: Romance for violin og orkester
Tchaikovskij: Svanesøen, Scene nr. 1.
Dvorák: Slavisk dans nr. 1. opus 46
Forsalget begynder i april på www.billetnet.dk og på Fredericia Teaters billetsalg tlf.: 75 92 25 60.
Billetpriser: 110 kr. og 140 kr. inkl. gebyr.
Følgende interview med Niklas Walentin Jensen er blevet bragt i internetmagasinet Optakt:
Danmarks yngste violinstuderende
Der er masser af talent og interesse for den klassiske musik blandt unge mennesker. Talentskoler skyder op rundt omkring i landet hvor børn allerede fra de er 10 år kan udvikle deres instrumentale færdigheder vejledt af konservatorielærere og professionelle musikere. Og de bliver gode, for de er meget fokuserede. En af de talentfulde unge er 15-årige Niklas Walentin Jensen der lige er startet som violinstuderende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Af Marianne Ryde
For Niklas Walentin Jensen er der især to ting her i livet som er værd at stræbe efter: en Ferrari sportsvogn og en solooptræden i Carnegie Hall. Det sidste rykkede lidt nærmere da Niklas i sommer blev optaget på DKDM kun 15 år gammel.
CV’et fylder allerede fem sider og vidner om en yderst målrettet ung herre som har valgt at gøre violinen til centrum i sit liv. Siden han som seksårig fik stukket en violin i hånden, har den stjålet stadig mere opmærksomhed fra både skole, kammerater og andre fritidsinteresser. Men den har også ført ham til flere europæiske lande, givet ham masser af musikalske venner og frem for alt en stor glæde.
“Jeg kan ikke forestille mig noget bedre end at spille. For nylig fik jeg faktisk lejlighed til at sidde i en Ferrari på Sjællands Ringen, og det var da dejligt; jeg vil ønske at jeg en dag kan komme til at eje sådan en bil. Men jeg tror ikke at en karriere som racerkører ville give mig ligeså mange gode venner og oplevelser som violinen,” siger Niklas.
Skole – nej tak!
Det med violinen startede som sagt nogenlunde samtidig med skolen. Niklas hørte den rumænske strygekvartet Voces spille ved en koncert i Tyskland hos private venner, og det fascinerede ham så åbenlyst at hans mor kort tid efter købte en violin og meldte ham til undervisning i Møns Kommunale Musikskole selv om der slet ikke var tradition for at spille i familien.
Jeg syntes godt om violinen, den havde sådan en smuk form og en skøn klang. Jeg øvede mig ikke mere end en halv til en hel time om dagen til at begynde med, men jeg fik altid lige lidt ekstra tid hos min lærer Erik Lund, og en dag kom han og sagde at nu kunne han ikke lære mig mere. Så fik jeg i stedet privattimer hos bratschist Piotr Zelazny fra Storstrøms Kammerensemble i et par år,” fortæller Niklas.
Og interessen for at spille bare voksede og voksede. Niklas blev optaget i violinist Elisabeth Zeuthen Schneiders talentskole, og kun 10 år gammel kom han ind på den musikalske grunduddannelse, MGK, i Nykøbing Falster hvor man normalt går når man er mellem 14 og 25 år.
“Der fik jeg violinist Søren Elbæk som lærer, og det er det bedste der er sket for mig. Han lærte og lærer mig stadig så meget,” siger Niklas begejstret.
Øvetiden blev selvfølgelig udvidet hele tiden, og samtidig trådte det almindelige skolearbejde mere og mere i baggrunden. “Jeg var i skolen de ni år man skal, men skolegangen kom ikke til at betyde så meget for mig igen; jeg hellere ville spille. Mens jeg gik i 9. klasse, søgte jeg ind på konservatoriet, og da jeg fik at vide at jeg var kommet ind, ja så behøvede jeg ikke at åbne mit eksamensbevis fra afgangseksamen i folkeskolen – det gør jeg nok først når jeg har spillet i Carnegie Hall!” lyder det selvbevidst fra Niklas.
Det er klart at Niklas ikke har haft tid til at dyrke skolekammerater, computerspil eller sport i samme omfang som sine jævnaldrende. Violinen er altid kommet først, og det var der kun en enkelt i klassen der kunne forstå og acceptere, fortæller han. Men han har ikke savnet noget, for samværet om musikken, ofte med ældre musikere, har givet ham så meget.
X-faktor
Niklas har allerede nået meget med sit violinspil – som solist og førsteviolinist sammen med flere orkestre, blandt andet i Berlin, Freiburg og Tjekkiet – og for nylig blev han ganske uventet ringet op om han ville være solist med Midtsjællands Kammerorkester under ledelse af Lars Grunth. “Det gjorde mig rigtig glad og stolt,” fortæller Niklas.
Han har vundet konkurrencer i både Danmark, Rumænien og Tyskland, Øresundssolistkonkurrencen, 1. pris i Jacob Gade Violinkonkurrence og guldmedalje i Berlingske Tidendes klassiske musikkonkurrence for børn og unge. I 2007 blev han nummer to i DR’s konkurrence Spil for livet.
Men det største mål blev indfriet da han blev optaget på konservatoriet. Her bliver han undervist af docent Elisabeth Zeuthen Schneider som er meget glad for at følge Niklas: “Jeg mødte ham første gang som lille knægt i lørdagsskolen og var straks klar over at der boede en violinist i ham. Han havde tydeligvis en medfødt vision om instrumentet – det er vel det man kalder talent. Han oversætter helt naturligt noderne til følelser og lader sig gribe af musikken. Og så er han enormt fokuseret, meget lærenem og flittig.”
Drømme og hårdt arbejde
“Jeg drømmer om at blive solist og spille i Carnegie Hall,” kommer det spontant fra Niklas. Men straks derefter fortsætter han: “Det kunne også være spændende at blive koncertmester i DR Symfoni Orkestret eller Wienerfilharmonikerne. Og så drømmer jeg om at spille kammermusik på højt plan, gerne i udlandet.” Niklas er fuldt ud klar over at det er en evig kamp og konkurrence at være musiker på eliteplan, og han har allerede oplevet hvordan den ene succes kan fremkalde ekstra nervøsitet til næste optræden. “Det mærkede jeg da jeg havde vundet 2.-pris i “Spil for livet”; der var et større forventningspres næste gang jeg skulle på scenen. Men min mor beroligede mig: “Publikum er jo netop kommet for at høre dig, det er dine venner”. Så bestemte jeg mig til ikke at være nervøs og til ikke at tænke på publikum mens jeg spillede.” “Bortset fra det, så er det jo menneskeligt at fejle. Det kan nogle gange være vigtigere at spille levende – og eventuelt med en enkelt fejl – end at spille korrekt og mekanisk. Faktisk kan fejl også forme musikken, for eksempel kan en tone der teknisk set er lidt for høj, være med til at give musikken en særlig stemning som er helt unik for netop den fremførelse,” siger Niklas. Alligevel forlanger han perfektionisme og kan godt blive frygteligt irriteret på sig selv hvis ikke alle toner lykkes lige godt. “Skal man stræbe, kan man lige så godt stræbe så højt som muligt,” siger han, og det vidner hans forbilleder også om: “Søren Elbæk, Elisabeth Zeuthen Schneider, Nikolaj Znaider og David Oistrakh. Det er deres perfektionisme, klang, viden, musikalitet og udstråling jeg suger til mig af, og som jeg hele tiden prøver at forene med min egen mening om musikken.”
Musikken er alt
Der er ingen tvivl om at Niklas har viet sit liv til den klassiske musik. Han vælger øvning frem for computerspil , konservatoriet frem for gymnasiet, og kammermusikspil med andre unge, ambitiøse musikere frem for “i byen og vifte med ørerne”. “Hvis jeg skulle vælge om, ville jeg helt sikkert tage musikken igen,” smiler han.