2019 – 2020: Concerto Copenhagen

Søndag den 17. november kl. 16.00
Trinitatis Kirke, Kongensgade 39 B, Fredericia

Concerto Copenhagen

Lars Ulrik Mortensen – musikalsk ledelse og orgel / cembalo
Eline Soelmark – sopran
Jakob Bloch Jespersen – bas

Koncerten arrangeres i samarbejde med Trinitatis Kirke.

Entré: 100 kr.

Under Lars Ulrik Mortensens ledelse er orkestret blevet et af de mest innovative barokorkestre i verden. Programmet koncentrerer sig om J.S. Bach: Orkestersuite nr. 3 og to såkaldte ”dialogkantater” med sopran Eline Soelmark og bas Jakob Bloch Jespersen som sangsolister. 

Her nærmede Bach sig kammeroperaen. Kantaternes dialog mellem Jesus og Sjælen er en direkte samtale mellem hovedpersonerne uden en fortæller – et koncept som i påfaldende grad minder om samtidens operakomposition – og man fristes derfor til at konkludere, at det er i operaen Bach har fundet sin inspiration. Ligesom i de ”rigtige” operaer byder Bachs ”dialogkantater” på skiftende stemningsleje svingende fra dybeste vemod til himmelsk lykke.

Det er lige før at den verdslige “kaffekantate” bliver til en lille komisk opera. Det er en munter sketch, som man sagtens kan give en scenisk opførelse.

Faderen Schlendrian er en Jeronimus-type, der ikke kan forlige sig med, at datteren Lieschen er blevet afhængig af det nye stimulerende stof. Lieschen priser kaffen i høje toner – den er bedre end tusind kys. “Ei! wie schmeckt der Coffee susse.” Faderen truer med alverdens sanktioner: Hun må ikke få smykker – eller den fiskebenskjole, der er så moderne. Han forbyder hende sågar at gå ud at spadsere. Dét anfægter dog ikke Lieschen. Først da faderen lover at skaffe hende en mand, hvis hun holder op med at drikke kaffe, bliver hun ude af sig selv af glæde og forventning. “Heute noch”. Hun sørger dog for at bejlerne får at vide, at de ikke har en chance, hvis ikke der kommer til at stå i ægteskabskontrakten, at hun må drikke al den kaffe, hun har lyst til! 
Den afsluttende sang konkluderer, at kvinder forbliver kaffesøstre – lige såvel som katte forbliver musefængere.

Program:
J.S. Bach: 
Kantate BWV 57, “Selig ist der Mann”
Orkestersuite nr. 3
Sinfonia till kantate BWV 209, “Non sa che sia dolore” 
Kaffekantaten, BWV 209: “Schweigt stille, plaudert nicht”.