2026 – 2027 Janne Fredens og Søren Rastogi

Søndag den 14. marts kl. 15.00
Tøjhuset, Gothersgade 34, Fredericia

Janne Fredens og Søren Rastogi

Janne Fredens, cello – Søren Rastogi, klaver.
I 2024 udgav de to højtprofilerede danske kunstnere et album med værker af kvindelige komponister fra tiden omkring Første Verdenskrig, Den fik en begejstret modtagelse både i Danmark og i udlandet. Ved koncerten vil duoen præsentere nogle af disse værker. Publikum får indblik i den spændende tid, værkerne blev skrevet i, og hvordan det var at være kvindelig komponist. Musikerne introducerer værkerne og fortæller om komponisternes – ofte meget voldsomme – livshistorier. 

Janne Fredens er en af Danmarks mest markante kammermusikere. Hun indgår i forskellige ensembler, men det er især som medlem af den prisvindende Jalina Trio, hun har høstet stor international anerkendelse, Hun er solocellist i Randers Kammerensemble og underviser på konservatoriet i Aarhus.
Janne Fredens er en interesseret og nysgerrig kunstner med forkærlighed for at udforske nyt materiale.

Søren Rastogi er en af Danmarks mest alsidige og anerkendte koncertpianister. Han har været solist med DR Radiosymfoniorkestret og langt de fleste af Danmarks øvrige symfoniorkestre,
men han er mest kendt som akkompagnatør for både sangere og instrumentalister. Søren Rastogi er lektor ved Det jyske Musikkonservatorium og har givet masterclasses i Europa, USA og Kina.

Program: Leokadiya Kashperova, Henriette Bosmans, Nadia og Lili Boulanger.

Entré: 100 kr. for medlemmer og 150 kr. for ikke-medlemmer. Børn og unge har gratis adgang.