Søndag den 17. januar kl. 15.00
Tøjhuset, Gothersgade 34, Fredericia
Trio Reinecke
Bernardo Bertamini, klarinet – Elena Lorenzoni, bratsch og Samuele Masera, klaver.
Tre unge studerende på konservatoriet i Trento i Norditalien fandt i 2023 sammen og dannede trioen.
Der er ikke skrevet så meget musik for den lidt usædvanlige besætning, Det bevirker, at vi bliver præsenteret for nogle gode komponister, som ellers er gået i glemmebogen. Det gælder bl.a. svenske John Jacobsson og som den store overraskelse den danske komponist Johan Amberg. Trioen synes, hans musik er så god, at den er med på deres debut-cd “Nordic Sunrise”. De beskriver hans musik som original med både en nordisk tone og store romantiske følelser. Første sats af hans ”Fantasistykker” er en hyldest til Robert Schumann. Schumanns eventyrfortællinger “Märchenerzählungen” er et af de mest kendte værker for denne triobesætning, så det er naturligvis også på programmet.
Program: Paul Juon, John Jacobsson, Robert Schumann, Johan Amberg, Giovanni Sollima.
Entré: 100 kr. for medlemmer og 150 kr. for ikke-medlemmer. Børn og unge har gratis adgang.
