Sæsonprogram 2021 – 2022

Søndag den 3. oktober kl. 15.00
Tøjhuset, Gothersgade 34, Fredericia

Pål Eide

Den norske pianist Pål Eide fik et internationalt gennembrud efter indspilningen af cd’en ”Pictures” på Griegs eget Steinway-flygel på Troldhaugen. Det bliver nogle af de samme stykker, han gentager på Tøjhusets helt nye Steinway-flygel: Grieg og Musorgskijs monumentale ”Udstillingsbilleder”. Desuden får vi Rued Langgaards små portrætter af forskellige insekter “Insektarium”
Entré: For medlemmer: 100 kr. For øvrige: 150 kr. Børn og studerende har gratis adgang. 


Søndag den 14. november kl. 15.00
Tøjhuset, Gothersgade 34, Fredericia

Corona guitarkvartet

Kristian Gantriis, Michael Norman Sørensen, Per Dybro Sørensen og Volkmar Zimmermann, guitarer.
Koncerten var programsat i marts 2020, men måtte paradoksalt nok aflyses på grund af netop corona. Programmet spænder fra renaissancemusik over Grieg, tangoer af Astor Piazzolla til nyskrevet musik.

Entré: For medlemmer: 100 kr. For øvrige: 150 kr. Børn og studerende har gratis adgang. 


Søndag den 21. november kl. 16.00
Torsdag den 25. november kl. 20.00
Trinitatis Kirke, Kongensgade 39 B, Fredericia

Händels ”Messias”

Fredericia Byorkester og kor
Dirigent: Anne Cathrine Kielland Lund.
Medvirkende kor: Haderslev Lærerkor og Trinitatis Kirkes pigekor.
Solister: Anne Mette Balling, Louise Sletting Hvilborg, Jakob Næslund Madsen og Teit Kanstrup.
Arrangeret af Fredericia Byorkester.
Oplysning om billetsalg på www.fredericiabyorkester.dk


Fredag den 21. januar kl. 21.00
Eksercerhuset, Øster Voldgade 18, Fredericia

Bent Fabricius-Bjerre Hyldestkoncert

Specialtilbud til medlemmer af FM
Musik fra Bent Fabricius-Bjerres lange og indholdsrige virke bliver spillet og sunget af nogle af hans venner, bl.a. Eddie Skoller, Trine Pallesen, Mathias Heise og strygekvartetten LiveStrings.
Arrangeret af FredericiaLive.
Entré: Specialtilbud kun for personlige medlemmer af Fredericia Musikforening: 100 kr.  Billet skal bestilles ved henvendelse til formanden. Billetten betales og udleveres ved koncerten mod forevisning af medlemskort. Øvrige billetter købes på tojhuset.dk.


Søndag den 23. januar kl. 15.00
Tøjhuset, Gothersgade 34, Fredericia

Randers Kammerorkester

Ensemblet spiller en strygekvartet af Mendelssohn og to orkesterværker, der er arrangeret for Randers Kammerorkesters mindre besætning: Uddrag af ”Till Euglenspiegel” af Richard Strauss og Mozarts Haffnersymfoni.
Entré: For medlemmer: 100 kr. For øvrige: 150 kr. Børn og studerende har gratis adgang. 


 

Søndag den 20. februar kl. 15.00
Tøjhuset, Gothersgade 34, Fredericia

Svitlana Leonchuk 

Organist i Egeskov Kirke Svitlana Leonchuk er uddannet som pianist på konservatoriet i Kiev i 1982. For 24 år siden kom hun til Danmark, hvor hun tog organistuddannelsen i Løgumkloster. I 2002, blev Svitlana ansat ved Egeskov Kirke. Hun er meget benyttet som akkompagnatør, men har ikke kunnet udfolde sine pianistiske færdigheder andet en på små klaverer. Musikforeningen vil gerne give hende mulighed for, at de kan komme til sin ret på Tøjhusets Steinway flygel.
Svitlana er opvokset og uddannet med russisk musik. Det er derfor naturligt at det præger koncertprogrammet med klaverstykker af Dmitrij Sjostakovitj og Georgij Sviridov. Hun vil desuden spille Mozart. Indimellem vil vi også få brudstykker af Svitlanas russiske familiehistorie.

Entré: Gratis adgang.

I det trykte sæsonprogram er der annonceret en koncert med Loussine Azizian og Scandinavian Chamber Soloists, men på grund af corona-restriktioner i Norge har det desværre ikke været muligt at gennemføre denne koncert. Som erstatning tilbyder vi denne gratis koncert med Svitlana Leonchuk.

 


Torsdag den 17. marts kl. 19.30
Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, Fredericia

Morgan Kvintetten

Fem musikere i den absolutte topklasse spiller to af musikhistoriens hovedværker: klarinetkvintetterne af Mozart og Brahms. Soloklarinettist i Det Kongelige Kapel Lee Morgan spiller med violinisterne Julie Eskær og Charlotte Rafn Welzel, cellist Emilie Eskær, samt den amerikanske bratsch-professor på Yale Universitet Ettore Causa.
Koncerten arrangeres i samarbejde med Fredericia Gymnasium.            
Entré: For medlemmer: 100 kr. For øvrige: 150 kr. Børn og studerende har gratis adgang. 


Tirsdag den 12. april kl. 19.30
Tøjhuset, Gothersgade 34, Fredericia

Generalforsamling


Tirsdag den 10. maj kl. 20.00
Eksercerhuset, Øster Voldgade 18, Fredericia

Fredericia Byorkester

Dirigent: Anne Cathrine Kielland Lund.
Solist: Mariann Mikkelsen, sopran og keltisk harpe.
Arrangeret af Fredericia Byorkester. 
Entré: 150 kr. og 130 kr. + gebyr. Børn og unge: 75 kr.+ gebyr.
Billetsalg på www.fredericiabyorkester.dk og www.tojhuset.dk