2008 – 2009: Aarhus Strygerensemble

aarhus

Aarhus Strygerensemble blev dannet i efteråret 1992 – og holdt sin første koncert i marts 1993. Ensemblet består i dag af 20-24 strygere, hvoraf mange har spillet sammen siden ensemblets start.
Ensemblet har siden debutkoncerten givet over 100 koncerter og kan efterhånden betragtes som et fast etableret element i det østjyske musikliv.
Aarhus Strygerensemble arbejder lejlighedsvis sammen med kor og solister. Således har vi medvirket ved opførelser af Händels Messias, Bachs Juleoratorium, Mozarts Requiem, Mendelssohns Elias og Haydns Skabelse.
Aarhus Strygerensemble vælger selv sin dirigent og har bl.a. spillet med: Erwin Chmiel, Morten Ryelund, Søren K. Hansen, Hans-Erik Deckert, David Riddell og Carsten Seyer-Hansen. Denne koncert vil blive dirigeret af Morten Friis.

hedvigHedvig Dobias er født 1975 i Kecskemet, Ungarn. I 1998 afsluttede hun sin organistuddannelse ved Franz Liszt Academiet, Budapest. Hun fortsatte sine studier hos Jesper Madsen på Vestjysk Musikkonservatorium. I 2001 blev hun optaget i solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor hun studerede hos Bine Bryndorf samt hos Wolfgang Zerer i Hamborg. Hun afsluttede uddannelsen med debutkoncert i Vor Frelsers Kirke, København i 2004. I 2000 var hun prisvinder ved den internationale orgelkonkurrence i Odense.
I 2004 blev hun ansat som organist ved Simon Peters Kirke, Kolding.
Per 1. august 2008 ansat som organist og korleder i Christianskirken i Fredericia.

Program:
Grieg: Holbergsuite
Händel: orgelkoncert opus 4, nr. 2, B-dur. Solist: Hedvig Dobias
Dag Wirén: Serenade op. 11.
Mozart: Salzburgsymfoni nr. 2 i B-dur, KV 137