Sæsonprogram 2008 – 2009

Torsdag den 11. september kl. 19.30
Tøjhuset

Teresa Kaban og Henryk Blazej

Det polske ægtepar spiller henholdsvis klaver og fløjte. De har givet koncerter i mere end 40 lande og benyttes desuden til master classes og som jurymedlemmer i internationale konkurrencer.

Program: Chopin, Dvorák, Dobrzynski og Wieniawski.

Entré: 110 kr. For medlemmer: 80 kr. Børn og unge under 20 år har gratis adgang.


Torsdag den 9. oktober kl. 19.30
Tøjhuset

Ulf Wallin Oktet

Den svenske violinprofessor Ulf Wallin spiller sammen med Randers Kammerorkesters strygekvartet og tre elever fra Det Jyske Musikkonservatorium, så de kan spille de pragtfulde romantiske strygeoktetter.

Program: Mendelssohns og Bruchs oktetter for strygere.

Entré: 110 kr. For medlemmer: 80 kr. Børn og unge under 20 år har gratis adgang.


Torsdag den 30. oktober kl. 19.30
Christianskirken

Vlach Kvartet Prag og Vesselin Stanev

Den fremragende tjekkiske Vlach strygekvartet kommer tilbage. Denne gang medvirker desuden den bulgarske klavervirtuos Vesselin Stanev

Program: Liszt, Janacek og Brahms.

Entré: 110 kr. For medlemmer: 80 kr. Børn og unge under 20 år har gratis adgang.


Torsdag den 13. november kl. 19.30
Tøjhuset

Trio Artemis

Marianne Eising, violin – Karen Valeur, cello – Vibeke Lundgren Nielsen, klaver

Trioen blev dannet i 2004. Medlemmerne har fælles baggrund som musikere, undervisere og musikformidlere. Mange kender Marianne Eising og Karen Valeur i forbindelse med Den Kreative Skole, Sinfonietta Fredericia og Fredericia Byorkester, men Musikforeningen vil gerne præsentere dem som kammermusikere også.

Program: Sjostakovitj, Clara Schumann og Dvorak.

Entré: 110 kr. For medlemmer: 80 kr. Børn og unge under 20 år har gratis adgang.


Tirsdag den 25. november kl. 20.00
Tøjhuset

Fredericia Byorkester

Dirigent: Anne Cathrine Kielland Lund
Solister: Jonas Egholm, Mikkel Balle Lauridsen og Morten Sonasson.

Tre unge guitartalenter fra Vejle Musikskole, Det Fynske Musikkonservatorium og Kolding Musikskole skiftes til at være solister i de tre satser i Vivaldis guitarkoncert. Elever fra Den Kreative Skole spiller med i orkestret.

Program: Vivaldis guitarkoncert, Griegs Holbergsuite, Beethovens Prometheus Ouverture og 7. symfoni.

Entré: 50 kr. For medlemmer: 30 kr.


Torsdag den 8. januar kl. 20.00
Fredericia Teater

Nytårskoncert
Odense Symfoniorkester

Dirigent: Christian Gansch
Solist: Ingeborg Børch, sopran

Nytårskoncerten dirigeres igen af en østriger: Christian Gansch, men solisten er fra Fyn – den unge lovende sopran Ingeborg Børch.
Programmet består overvejende af musik fra Wien: Mozart og valsekongen Johann Strauss og hans kolleger.

Forsalget begynder den 1. december på www.billetnet.dk og på Fredericia Teaters billetsalg tlf.: 75 92 25 60. Forsalgsgebyret og et glas vin er inkluderet i billetpriserne.

Billetpriser: 150 kr. – 180 kr. – 210 kr. Medlemspriser: 110 kr. – 140 kr. – 170 kr.


Torsdag den 12. februar kl. 19.30
Tøjhuset

Tina Kiberg og Niels Jørgen Riis

Sopranen Tina Kiberg og tenoren Niels Jørgen Riis bliver akkompagneret af Tove Lønskov på klaver. Tina Kiberg og Niels Jørgen Riis er solister på Det Kongelige Teater. Tina Kiberg synger desuden i verdens store koncertsale og operahuse som f.eks. Bayreuth og Metropolitan i New York.

De vil synge en afdeling af svenske, danske, italienske og spanske lieder og en afdeling med opera (Puccinis ”Tosca”) og operette (Lehar).

Entré: 110 kr. For medlemmer: 80 kr. Børn og unge under 20 år har gratis adgang.


Lørdag den 21. februar kl. 16 (koncertdatoen er ændret i forhold til det trykte sæsonprogram)
Christianskirken

Aarhus Strygerensemble

Dirigent: Morten Friis
Solist: Hedvig Dobias, orgel

Ensemblet består af 20-24 strygere, hvoraf mange har spillet sammen siden ensemblets start i 1992. Ensemblet har i dette tidsrum givet over 100 koncerter. Aarhus Strygerensemble har ikke en fast dirigent, men vælger dirigenten for hvert koncertprojekt.

Entré: 50 kr.
Arrangeret i samarbejde med Christianskirken


Torsdag den 12. marts kl. 19.30
Tøjhuset

Andreas Brantelid og Bengt Forsberg

Den unge cellist Andreas Brantelid er den mest omtalte og hædrede danske musiker i disse år. For blot at nævne en enkelt af udmærkelserne, har foreningen af europæiske koncertsale udnænt ham til ”rising star 2008”. Han bliver akkompagneret af en af Sveriges bedste pianister Bengt Forsberg.

Program: Schubert, Schumann, Debussy, Fauré, Koppel og Stefan Lindgren.

Entré: 110 kr. For medlemmer: 80 kr. Børn og unge under 20 år har gratis adgang.


Torsdag den 23. april kl. 19.30
Kongensgade 111

Generalforsamling


Tirsdag den 5. maj kl. 20.00
Fredericia Teater

Fredericia Byorkester

Dirigent: Anne Cathrine Kielland Lund
Solister: Sofie Ottosen og Thomas Peter Koppel

Forsalget begynder til marts på www.billetnet.dk og på Fredericia Teaters billetsalg tlf.: 75 92 25 60.
Billetpriser: 150 kr. – 170 kr.