En oversigt over alle sæsonens koncerter kan ses i menupunktet Sæsonprogram
Søndag den 10. maj kl. 16.00
Christianskirken, Christiansvej 4, Fredericia
Fredericia Byorkesters forårskoncert
Fredericia Byorkester
Haderslev Lærerkor, Kolding Mandskor og Kolding Kammerkor
Solister: Frederikke Kampmann, Lise Christensen, Anders Kampmann og Simon Duus
Dirigent: Anne Cathrine Kielland Lund.
Program: Niels W. Gade: Elverskud og Carl Nielsen: Fynsk forår
Entré: 200 kr. Børn og studerende: 100 kr. Der er forsalg på Billetten
Arrangeret af Fredericia Byorkester.
Fredericia Byorkester har slået sig sammen med Haderslev Lærerkor, Kolding Mandskor og Kolding Kammerkor for at opføre to af de bedste og kendteste værker i den danske musikhistorie: Carl Nielsens ”Fynsk Forår” og Niels W. Gades ”Elverskud”. De fire sangsolister bliver Frederikke Kampmann, sopran; Lise Christensen, alt; Anders Kampmann, tenor og Simon Duus, bas.
Udover de to store korværker spiller orkestret uddrag af Gunnar Møller Pedersens musik til filmen “Barbara” samt Poul Schierbecks strygerarrangement af hans melodi til “I Danmark er jeg født”.
Hvis ikke man har mulighed for at komme til koncerten i Christianskirken, så bliver koncerten gentaget næste dag mandag den 11. maj kl. 20 i Harmonien i Haderslev.

