Smeltende romantiske strygerklange fylder alle hjørner af koncertsalen i Tøjhuset torsdag den 9. oktober kl. 19.30, når to oktetter af Max Bruch og Felix Mendelssohn står på programmet.
En af Sveriges fineste og mest roste violinister, Ulf Wallin, spiller sammen med fire musikere fra Randers Kammerorkester og tre studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium.
Ulf Wallin
Magasinet ”Music web” beskriver i en anmeldelse Ulf Wallin med følgende ord: ”Ulf Wallins tone er vidunderligt glansfuld, varm og frodig, og samtidig spiller han med stor klarhed og fleksibilitet.” Og i en anden anmeldelse i det samme magasin lyder det: ”Instrumentet gløder bogstavelig talt, hårene i buen står i flammer, og tonens skønhed og intensitet gør det til en af de mest betagende oplevelser, jeg har haft i meget lang tid.”
Til dagligt er Ulf Wallin professor i violin ved Hochschule für Musik Hanns Eisler i Berlin og gæsteprofessor ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Sideløbende med sit pædagogiske arbejde med en række af Europas musikalske talenter har Ulf Wallin selv en travl koncertkalender. Wallin har optrådt i bl.a. Wiener Musikverein, La Scala, Berlin Philharmonie, Théatre des Champs-Elysées og The Wigmore Hall i London, og han optræder jævnligt ved så væsentlige festivaler som Internationale Festwochen i Lucerne, Berliner Festwochen, Schleswig-Holstein Musik Festival, Schubertiade i Schwarzenberg, Musiktage in Mondsee og Marlboro Music Festival i USA.
Siden 2002 har han med regelmæssige mellemrum optrådt som både dirigent og solist i kammerorkestret Camerata Nordica.
Ulf Wallin medvirker på over 40 CD-indspilninger på forskellige internationale plademærker.
Program:
Mendelssohn: Oktet for strygere i Es dur opus 20
Max Bruch: Oktet for strygere i B dur opus posthum
De to tvillingeværker af Felix Mendelssohn og Max Bruch har det romantiske udtryk til fælles, men er ellers væsentligt forskellige.
I Felix Mendelssohns oktet demonstrerer komponisten en ungdommelig ubekymret vitalitet, hvor især tredje sats er i familie med de magiske og skælmske tonetryllerier i ”En Skærsommernats drøm”.
I sin oktet ser en 82 år gammel Max Bruch tilbage på et langt liv med både glæder og sorger. Selv om værket kom til verden i hans sidste leveår i 1919, er oktetten komponeret i 1800-tallets romantiske tonesprog. Gennem tonerne fornemmer man et musikalsk slægtskab til den violinkoncert, som gjorde Bruch både berømt og elsket. Førsteviolinens stemme er betydeligt mere virtuos end de øvrige stemmer.