2014 – 2015: Aarhus International Piano Competition

klaverdreng

Geo Yun fra Sydkorea. Født 1/11. 2000. Deltager i konkurrencen.

Aarhus International Piano Competition har på fire år formået at etablere sig som en af verdens betydeligste konkurrencer for pianister op til 21 år. Den finder sted fra den 27. februar til 7. marts. Det er konkurrencens ambition at hjælpe talent på vej og give den næste generation af pianister et springbræt ud i livet som solist. Den er arrangeret af professor Anne Øland og et par af hendes klaverstuderende.

Det er ikke en konkurrence, hvor ”vinderen tager alt”, for alle de pianister, som bliver udvalgt til at deltage i AIPC får tilbudt koncerter i en række kammermusikforeninger og musikhuse, hvis de ikke er gået videre til finalekoncerten 7. marts. Fredericia Musikforening lagde hus til en af disse koncerter i 2013. Det var imponerende at høre de unge talenter. Foreningen har derfor sagt ja tak til en gentagelse, hvor der kommer fire af de unge pianister torsdag den 5. marts.

I dette års komkurrence deltager 40 unge elitepianister i alderen 11 – 21 år. De kommer fra 19 forskellige lande. Med 8 deltagere er Australien det land, der kan mønstre det højeste deltagerantal. Der er kun en enkelt dansk deltager: 18-årige Kristian Riisager fra klavermusikskolen Gradus i Aarhus.
Aarhus International Piano Competition markerer Carl Nielsens 150 års jubilæum og alle deltagerne skal spille et Carl Nielsen værk i konkurrencens første runde.

Vi ved ikke på forhånd, hvilke deltagere, der kommer til at spille ved koncerten.

Konkurrencens hjemmeside