Søndag den 26. januar kl. 15.00
Tøjhuset, Gothersgade 34, Fredericia
Randers Kammerorkester
Fredericia Musikforening har lavet en aftale med Randers Kammerorkester om tre koncerter, så derfor kommer de igen i år.
Randers Kammerorkester er Danmarks eneste permanente professionelle kammerorkester. Orkestret spiller hvert år omkring 110 koncerter i Randers og det øvrige Danmark. Ofte er der også en tur til udlandet på sæsonprogrammet. Tre gange er rejsen gået til Orkney-øerne med den internationalt højt anerkendt St. Magnus Festival.
Kammerorkestrets store besætning bliver udnyttet til fulde ved denne koncert, der har fået titlen ”Sirenerne synger”. Strygerne kommer på banen i en trio af Beethoven og en kvintet af Dvorak. Træblæserne i Bent Sørensens blæserkvintet. De to grupper strygekvintet og blæserkvintet forenes i Jean Francaix´ charmerende Decet.
Ludwig van Beethoven: Strygetrio op. 9 nr. 3
Trioen fortsætter i fodsporene efter Haydn og Mozart, men er også et eksempel på, hvordan Beethoven er på vej til at finde sit helt eget personlige udtryk.
Antonin Dvorak: Strygekvintet op. 77 nr. 2
Dvoraks Strygekvintet er en fascinerende scene for et drama, der med lidenskab og sanselige melodier umiddelbart griber fat i tilhøreren. Med rod i den tjekkiske folkemusik er kvintetten fuld af dansende rytmer og eksplosivt temperament.
Bent Sørensen: “Mädelein” for blæserkvintet
Bent Sørensen fortæller sagnet om sirenerne, der synger sange, som forfører sømænd, og hvor en enkelt strofe er nok til at knuse skibe og hjerter.
Jean Francaix: Decet
Stykket er præget af fransk lethed og elegance. Det er en livlig samtale mellem de ti instrumenter, der spiller i forskellige kombinationer, så klangfarverne hele tiden skifter.
Entré: For medlemmer: 100 kr. For øvrige: 150 kr. Børn og studerende har gratis adgang.