Sæsonprogram 2020 – 2021

Søndag den 4. oktober kl. 15.00
Tøjhuset, Gothersgade 34, Fredericia

Nordic String Quartet

Nordic String Quartet

Heiðrun Petersen, Mads Haugsted Hansen, Daniel Eklund og Lea Emilie Brøndal.
I 2019 debuterede kvartetten fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums solistklasse, hvor de har studeret som ensemble hos professor Tim Frederiksen.
Kvartetten har dog allerede markeret sig med to meget roste cd-indspilninger. Gudmundsen-Holmgreens strygekvartetter vandt P2 Prisen under kategorien ”Årets album med ny klassisk” og Nancy Dalbergs strygekvartetter blev nomineret til P2 Lytterprisen 2020 samt ”årets klassiske album”.
Entré: For medlemmer: 100 kr. For øvrige: 150 kr. Børn og studerende har gratis adgang. 


Torsdag den 12. november kl.19.30
Tøjhuset, Gothersgade 34, Fredericia

Katrine Gislinge og Toke Møldrup

Toke Møldrup og Katrine Gislinge

Katrine Gislinge har gennem de sidste tre årtier etableret sig som én af Skandinaviens mest markante pianister. Hendes fortolkninger er præget af en sitrende følsomhed, hvor hver eneste detalje får stor betydning. Hun har spillet på festivals og i de store koncertsale i hele verden.
Toke Møldrup er solocellist i Copenhagen Phil og lærer på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Desuden en efterspurgt solist i ind- og udland og prisvinder ved internationale konkurrencer.
Entré: For medlemmer: 100 kr. For øvrige: 150 kr. Børn og studerende har gratis adgang. 


Søndag den 22. november kl. 16.00
Tøjhuset, Gothersgade 34, Fredericia

Fredericia Byorkester 

Antonia Fuglsang

Dirigent: Anne Cathrine Kielland Lund.
Solist: Antonia Fuglsang.
Program: Beethoven: Coriolan-ouverture og Symfoni nr. 1 samt Bruchs violinkoncert nr. 1.
Arrangeret af Fredericia Byorkester.
Oplysning om billetsalg på www.fredericiabyorkester.dk


Søndag den 24. januar kl. 15.00
Tøjhuset, Gothersgade 34, Fredericia

Nytårskoncert med De 3 Kongelige Sopraner

De 3 Kongelige Sopraner

Charlotte Meldgaard, Karen Dinitzen og Pernille Bruun er sopraner i Det Kongelige Teaters berømmede Operakor. Som erstatning for nytårskoncerten med Odense Symfoniorkester vil de levere et show med smægtende operaarier, populære operettetoner, hitsene fra musicalens verden og perler fra såvel den danske som den nordiske sangskat. De bliver akkompagneret af Knud Rasmussen på klaveret.
Entré: For medlemmer: 100 kr. For øvrige: 150 kr. Børn og studerende har gratis adgang. 


Søndag den 28. februar kl. 16.00
Trinitatis Kirke, Kongensgade 39 B, Fredericia

DR Pigekoret

DR Pigekoret og Phillip Faber

Dirigent: Phillip Faber
DR Pigekoret hilser foråret velkomment med en håndfuld smukke, kraftfulde og bemærkelsesværdige, nordiske værker samt kendte, danske forårssange
Koncerten arrangeres i samarbejde med Trinitatis Kirke.
Entré: 150 kr.


Torsdag den 4. marts kl. 19.30
Tøjhuset, Gothersgade 34, Fredericia

Aarhus International Piano Competition

Det er blevet et tilbagevendende indslag i sæsonprogrammet at dygtige unge pianister, der deltager i konkurrencen, får lejlighed til at vise deres kunnen.
Entré: For medlemmer: 100 kr. For øvrige: 150 kr. Børn og studerende har gratis adgang. 


Torsdag den 25. marts kl. 19.30
Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, Fredericia

Morgan Kvintetten

Lee Morgan

Fem musikere i den absolutte topklasse spiller to af musikhistoriens hovedværker: klarinetkvintetterne af Mozart og Brahms. Soloklarinettist i Det Kongelige Kapel Lee Morgan spiller med violinisterne Julie Eskær og Charlotte Rafn Welzel, cellist Emilie Eskær, samt den amerikanske bratsch-professor på Yale Universitet Ettore Causa.
Koncerten arrangeres i samarbejde med Fredericia Gymnasium.            
Entré: For medlemmer: 100 kr. For øvrige: 150 kr. Børn og studerende har gratis adgang. 


Tirsdag den 13. april kl. 19.30
Tøjhuset, Gothersgade 34, Fredericia

Generalforsamling


Onsdag den 5. maj kl. 20.00
Bülows Kaserne, Eksercerhuset, Øster Voldgade 18, Fredericia

Fredericia Byorkester

Mariann Mikkelsen

Dirigent: Anne Cathrine Kielland Lund.
Solist: Mariann Mikkelsen, sopran og keltisk harpe.
Koncerten er udsat fra 2020 og kommer derfor forsinket til at fokusere på 75 året for befrielsen, 100 året for genforeningen samt 250 året for Beethovens fødsel.
Arrangeret af Fredericia Byorkester. 
Billetsalg på www.fredericiabyorkester.dk