Søndag den 23. januar kl. 15.00
Tøjhuset, Gothersgade 34, Fredericia
Randers Kammerorkester
Ensemblet spiller to orkesterværker, der er arrangeret for Randers Kammerorkesters mindre besætning: Uddrag af ”Till Euglenspiegel” af Richard Strauss og Mozarts Haffnersymfoni.
Der var desuden sat en strygekvartet af Mendelssohn på programmet, men den må udgå, da en af musikerne er sygemeldt. Som erstatning spiller ensemblets to franske violinister Nicolas Sublet og Romane Queyras duetter af Carlo Tessarini og Grieg som indledning på programmet.
Mozarts Haffnersymfoni (nr. 35) blev oprindeligt skrevet i 1782 som en serenade til en fest hos familien Haffner i Salzburg. Mozart genbrugte musikken til en symfoni i fire satser, der både indeholder fest, alvor og drama.
Richard Strauss´ ”Till Euglenspiegel” er et fabulerende eventyr, som med humor og mange instrumentale farver fortæller historien om naren, der skabte kaos i borgerskabet og som sluttede sit liv på skafottet.
Entré: For medlemmer: 100 kr. For øvrige: 150 kr. Børn og studerende har gratis adgang.